Nye tider – nye arbejdsformer
Vores måde at arbejde på ændrer sig, hvilket i høj grad er en naturlig følge af, at hele samfundet er i forandring. Hvor det tidligere var industrialiseringen, der fungerede som drivkraft, er det i dag digitaliseringen, der sætter dagsordenen. Industrialiseringen forenklede vores tilværelse og gjorde det muligt at etablere større virksomheder, og vi gik fra at have vores egne små landbrug til at arbejde for andre. Fagforeninger blev startet for at styrke arbejdernes rettigheder og sikre ligestilling mellem arbejdstagere og arbejdsgivere.
Det er naturligvis meget firkantet stillet op, og hvis man ser på det fra et andet perspektiv, blev der også skabt mere homogene lande, hvor både småbyer og storbyer fik en chance for at blomstre. I de mindre industribyer foregik det ofte med én enkelt fabrik i centrum. Men hvad så nu?
I dag arbejder vi på en anden måde, og vi har et andet syn på, hvad arbejde er. Spørger man en 20-årig, om han eller hun glæder sig til at få overrakt et guldur i forbindelse med sin pension efter at have arbejdet det samme sted i hele sit liv, vil vedkommende garanteret se ud som et spørgsmålstegn.
Skal du vælge et aktieselskab eller en enkeltmandsvirksomhed?
Takket være den nye teknik er vi også begyndt at stille højere krav til fleksibilitet, og større virksomheder er blevet erstattet af mindre aktører. Lidt forenklet kan det indebære, at du starter dit eget firma inden for din branche og derefter selv skaffer opgaver, ofte i form af arbejde for tilbagevendende kunder.
Denne form for konsulentarbejde fungerer for alt fra skribenter, taxachauffører, datateknikere og programmører til sygeplejersker og læger (som udlejer sig selv gennem vikarbureauer og tager til mindre byer for at arbejde i kortere tid ad gangen). Også lærere kan arbejde på denne måde.
Skal vi så alle sammen være konsulenter? Nej, men meget tyder på, at det her kun er toppen af digitaliseringens isbjerg. Og det behøver bestemt ikke at være noget negativt. Alle former for forandring møder modstand i starten, men derefter begynder de store fordele at åbenbare sig. I dette tilfælde er der blandt andet tale om øget fleksibilitet, mulighed for højere løn, større indflydelse på eget arbejde og en potentiel mindskning af urbaniseringen, idet de fleste af disse opgaver kun kræver en internetforbindelse og kan løses, næsten uanset hvor man er.
Spørgsmålet er så bare, hvilken virksomhedsform der egner sig bedst til denne måde at arbejde på? Herunder ser vi nærmere på to af de mest almindelige – aktieselskab og enkeltmandsvirksomhed – og gennemgår de forskellige fordele og ulemper.
Fordele og ulemper ved aktieselskaber og enkeltmandsvirksomheder
Aktieselskab – fordele:
- Adskilte juridiske personer. Et aktieselskab holdes adskilt fra den person, der ejer det, og det er en stor fordel at have denne klare skillelinje mellem virksomhed og privatperson. Grundprincippet er, at man ikke har noget personligt ansvar for gæld, som virksomheden pådrager sig.
- Godt for virksomheder med ansatte.
- Bedre skattemæssige vilkår ved salg af virksomheden.
- Tydeligere navnebeskyttelse af virksomhedsnavnet.
- Mulighed for at benytte sig af sundhedsforsikring og give penge til velgørenhed.
- Mere fordelagtige udbetalinger. Udbetaling af udbytte beskattes lavere end ved andre virksomhedsformer.
Ulemper:
- Dyrere at starte. For at stifte et aktieselskab kræver det (pr. 1/7 2018) et kapitalindskud på mindst 400.000 kroner. Stiftes aktieselskabet med kontanter, kan man nøjes med 125.000, en såkaldt delvist indbetalt selskabskapital.
- Umuligt at ”låne” penge af virksomheden. Du kan ikke foretage en hurtig overførsel fra dit aktieselskab til din private konto, hvis du for eksempel står i supermarkedet og skal købe ind.
- Større gennemsigtighed. Som aktieselskab skal du gøre din bogføring offentligt tilgængelig, du skal indsende en årsrapport til Erhvervsstyrelsen, og der skal foreligge bogføring, som er udfærdiget i overensstemmelse med god bogføringsskik.
Fordele ved enkeltmandsvirksomhed:
- Det koster ikke noget at starte en enkeltmandsvirksomhed, og det er utroligt nemt at registrere den.
- Man behøver kun at være én person. Du behøver ikke at have en bestyrelse på mindst tre personer (som du skal i et aktieselskab, selvom du er den eneste ejer), hvilket gør processen noget enklere.
Ulemper:
- Svært at skelne mellem ”dit” og ”mit”. Den store udfordring er at holde styr på, hvilke penge der er virksomhedens, og hvilke der er ens egne. Hvor meget der skal betales i skat, hvornår det skal gøres, og om du har penge nok, når skatten skal betales. Det kræver stor omhyggelighed og disciplin at lade være med at ”tage fra kassen”. Og så skal alt naturligvis bogføres og indberettes.
- Færre skattefordele.
- Ubegrænset ejeransvar. Dette hænger sammen med det første punkt. På et eller andet tidspunkt skal der betales skat og moms. Hvis du ikke har penge i din virksomhed, skal du betale af egen lomme ved hjælp af private midler. Det kan altså indebære, at du i værste fald bliver nødt til at sælge bil, båd og villa.
- I det store og hele er et aktieselskab langt mere fordelagtigt. Der er dog bestemt ikke noget i vejen med at gøre som så mange andre og starte med en enkeltmandsvirksomhed og se, hvordan det går. Når man har opbygget nok kapital til et indskud, kan man foretage en virksomhedsomdannelse til et aktieselskab.