Bogføring & administration
Få hjælp med bogføring og andet administrativt arbejde
Der findes ét fællestræk for alle mindre virksomheder, uanset branche: Man arbejder for hårdt og gaber over for meget. Det behøver der ikke at være noget galt i, så længe det ikke betyder, at man bruger tid på opgaver, som man ikke er god til, og dermed ikke har tid til det, som man startede sin virksomhed for at lave.
Det skal forstås på den måde, at hvis du starter et byggefirma, så er det byggeopgaver, der er din kernevirksomhed og det, som du skal fokusere på. Så skal du ikke sidde med en masse bogføring, indberetning, fakturering, lønudbetaling, moms og så videre. Men det må heller ikke forsømmes, da det kan betyde, at du overtræder loven, og det kan få alvorlige konsekvenser.
Det fører os til den indlysende løsning: Få hjælp udefra med alt, der har med bogføring og administration at gøre. En revisor kan vise sig at være din bedste investering som erhvervsdrivende. Det skal nemlig ikke kun ses som en udgift.
Vælg en revisor i din egen størrelse
Det behøver ikke at koste en formue at have en revisor. Dels behøver det ikke længere at være en fysisk tjeneste, da det meste kan klares online og digitalt. Dels er der stor konkurrence på området. Og så er der desuden ingen grund til at tro, at størst (og dyrest) er bedst.
Som mindre erhvervsdrivende har man ikke det helt store papirarbejde, og derfor kan man med fordel vælge en lidt mindre og billigere revisor, som leverer et fremragende stykke arbejde. Den helt store gevinst ligger dog i al den tid, du sparer.
Fokuser på det, du er god til, og få mere ud af din tid
Vi har kun 24 timer i døgnet at gøre godt med, og det gælder også for selvstændige erhvervsdrivende. Når man er ansat i en virksomhed, har man fri klokken 17 hver dag. Som erhvervsdrivende har man ikke den luksus, og det betyder, at man ofte må tage arbejdet med hjem.
Man bruger mange aftener og weekender på at forsøge at sætte sig ind i skatteregler, momsindbetalinger og andet for at indhente det forsømte. Det tærer på kræfterne, stjæler af din tid – både fra arbejdet og familien – og ender sjældent med et godt resultat.
Faktum er, at det får mange til at miste lysten til at drive virksomhed. Man vil opnå en god lønsomhed ved at gøre det, som man virkelig er god til, men man har hverken tid eller kræfter til at løfte virksomheden til det næste niveau.
Vi mener derfor, at en revisor er helt afgørende for jeres virksomheds fremtidsudsigter, den lønsomhed, I har mulighed for at opnå, og om I overhovedet er i stand til at ekspandere og indfri jeres fulde potentiale.